Af Jana Christensen, KEA elev.

Genbrug af jeans siger du? Et projekt? Ja hvorfor egentlig ikke!

Jeg er en af de der piger, der kun går i jeans – hver dag, hele tiden. Men en gang imellem sker det, at de jeans simpelthen ikke kan længere og flækker efter et fantastisk venskab. Det er naturligvis ærgeligt, da resten af dem ikke fejler noget. Så det er altid med stor sorg, at de ryger lige i skraldespanden efter sådan en omgang. Og det var med den tanke i baghovedet, at der slet ikke var nogen tvivl om, at jeg ville være en del af de hænder, der har gjort JeanSociety en realitet!

I de flestes ører klinger genbrug fornuftig og er en så stor integreret del af vores hverdag, at vi ikke er i tvivl om, at aviser skal i den ene container, glas i den anden og andet affald i en helt tredje. Men det blev pludselig meget mere interessant, da vi skulle se på, hvordan samme tankegang kan føres over på tekstiler. Naturligvis for at være helt specifik – jeans! Et så slidstærkt materiale, at det kan overleve i meget længere tid end vi regner med og bruges til endnu mere.

I virkeligheden lyder det helt fantastisk og godt, men hvordan får vi alle med på bølgen? Hvordan bliver det tilgængeligt? Og sidst, men ikke mindst, hvordan bliver det let og lækkert?
Det er nogle af disse spørgsmål jeg har været med til at prøve, at besvare. Hvis jeg selv skal sige det, er der kommet en prik over i’et! Derfor håber jeg også, at du vil støtte ligeså meget op om det fantastiske koncept om genanvendelse og innovation. Dine jeans fortjener at leve videre.

Hvorfor jeg er med
Skrevet af Kikki, 15. januar 2014
Mit navn er Kikki, og jeg studerer dagligt til designteknolog på marketing linjen på KEA. Da jeg først hørte om projektet, var jeg hurtigt til at sige ja. Det lød spændende, og det var ”virkeligt” i modsætning til de mange opgaver på KEA, som sjældent kommer længere ud end skolen.
Dog blev projektet først rigtig virkeligt, da vi mødte den første gruppe af kvinder. Det var en meget lærerig dag, for her sad denne gruppe af skønne kvinder med hver deres fantastiske historie, og hver især sad de og hæklede og strikkede, som var det det letteste i verden. Sidst på dagen var mine fingre ømme, og jeg var stadig lige så elendig til at hækle, som da vi startede. Kvinderne fascinerede mig, og blev en stor motivationsfaktor, men dog ikke det eneste. For lige så vigtigt var delen om genanvendelse.
Genanvendelse har for mig længe været at genbruge flasker nok mest fordi, det var overskueligt og håndgribeligt og fordi, jeg kunne se meningen med det. At se jeans på samme måde var spændende, og kombineret med kvindernes evner blev mulighederne for at genbruge jeans utallige.
Jeg tror på, at helheden i projektet er det, der gør det virkelig spændende, og håber, at så mange som muligt vil støtte op om projektet, genanvendelse og de dygtige kvinder.
Om at genbruge materialer
Skrevet af Johanne Stenstrup, 13. januar 2014
Hvor mange gange bruger du et par jeans? 100 gange? 300 gange? Jeg bruger i hvert fald mine dét og måske mere. Faktisk helt ind til de går i stykker et eller andet sted. Men selv da har jeg svært ved at smide dem ud, fordi der er rigtig store stykker stof, der stadig er helt fine og intakte.
Jeg gemmer dem et stykke tid, da jeg anser mig selv som den kreative type, som lige kunne lave noget smart af en lille denim rest. Men efter noget tid indser jeg at, det får jeg ikke gjort, og så ryger de alligevel ud. Men der er sikkert mange, som ikke en gang gemmer dem i et stykke tid, og smider dem ud, når der er hul i.
Tanken om at der er mere liv i mine gamle jeans, er den tanke som projektet gamle jeans ny liv bygger på. Og det er ikke en gang min ide, jeg er bare en frivillig, som synes det er et fantastisk godt projekt, og gerne vil støtte det.
Det ville være fantastisk, hvis alt materiale kunne genbruges og laves til nye ting. Men jeg har set gennem det her projekt, hvor lang tid det tager at transformere noget som er slidt og gammelt ind til noget som kan være nyt og frisk – og endda pænt. Det ville da være meget lettere at tage et nyt stykke stof og lave noget nyt og fantastisk ud af. Men det gør alle de andre jo. Og hvis der ikke er flere som tænker på at genbruge materialer, så tør jeg ikke gætte på hvordan verden ser ud om 10 år.
Derfor håber jeg meget at du som læser det her, har givet dine jeans til os, så vi kan prøve at give dem nyt liv.