Posted on

Naked Society i ny Concept Store i København

Det har været undervejs i et stykke tid, men nu kan vi endelig afsløre den gode nyhed!

Naked Society har, i samarbejde med to andre brands, åbnet en Concept Store i hjertet af København. Den hyggelige butik har fået navnet Fair Nomad Society, der er en sammentrækning af My Fair Shop, Nomad Living og Naked Society. Fælles for de tre brands er kærligheden til design og livsstilsprodukter, som er produceret under ansvarlige og bæredygtige forhold for natur, mennesker og miljø.

Du finder tøj, økoprodukter og masser af interiør i et mix af forskellige, lækre materialer, der får butikslokalet til at emme af æstetik og hygge.

Join our social tribe! Du finder os på Store Kongensgade 74, hvor vi glæder os til at tage imod dig.

Læs mere om de to andre brands her:

www.my-fair-shop.com My Fair Shop er verdens første og største webshop, som udelukkende forhandler produkter, der er bæredygtige i en eller anden grad. Hos My Fair Shop finder du eco-friendly Beauty, Fashion og Living produkter, og du kan med ren samvittighed blive klædt på fra top til tå. ”Sustainable to the bone”!

www.nomadliving.dk Enestående lamper, træskåle og fade og smukke grafiske tæpper. Alt håndlavet efter lokale traditioner, hvorfor hvert produkt har et særligt udtryk. Nomad Living interiør giver et personligt ”touch” og varme til det nordiske moderne hjem. “Interior from far flung corners of the globe”.

 

Love and Care, Naked Society

 

Posted on

Naked Society på Design X Change Festival

Den 20.-21. maj kunne man for første gang opleve Design X Change Festival, og Naked Society var med. Festivalen, der er et tiltag hos Design Museet i København, har til formål at sætte fokus på bæredygtighed og design. Arrangementet gav rig mulighed for at få et indblik i, hvordan designere, kunstnere og virksomheder arbejder med genbrugsmaterialer, og der blev delt tips ud til, hvordan man kan leve grønnere i hverdagen.

 

Begge dage var der fri entré for de besøgende, og med bl.a. en masse af spændende workshops blev festivalen en succes!

Naked Society var selv repræsenteret med en workshop i museets skønne have. Her kunne gæsterne medbringe et par aflagte jeans og – med hjælp fra Alexandra, der står bag designbrandet – få upcyclet bukserne til fede brugbare livsstilsprodukter.

Design Museet har klippet en lille stemningsfilm sammen fra de forskellige workshops. Du kan se den her!

 

Love and Care, Naked Society

Posted on

Naked Society omtalt i bogen Dansk Design Nu i kapitlet Fremtidens design er etisk

Naked Society er blevet brugt som case i Bogen DANSK DESIGN NU i kapitlet Fremtidens design er etisk. Kapitlet er skrevet af Drude-Katrine Plannthin. Bogen blev udgivet i Oktober 2016 og fik den 20 Oktober stjerner i Berlingske Tidende. Vauw!

Uddrag fra afsnittet som omhandler Naked society

Socialøkonomiske og traditionelle håndværk. Flere danske designere har kombineret genbrugs-tematikken med endnu et aspekt, hvor håndværk og etniske minoriteter i Danmark i samspil tilfører værdi til et design. Designeren Alexandra Høegs samarbejde med I Tråd med Verden (ITMV) og en fair trade tekstilproducent, der beskæft iger udsatte grupper i Tanzania, har udmundet i en eksklusiv kollektion af kæmpe puff er, tasker og tæpper, hvor materialerne udelukkende består af indsamlede og kasserede jeans, der klippes op og syes om eller hækles af kvinderne.28 De fl este af de deltagende kvinder har begrænsninger i forhold til teknisk og fysisk kunnen, men gennem samarbejdet bliver de udfordret kreativt og på deres hånd…

Love and Care Naked Society

 

Posted on

Naked Society at Finders Keepers market

 

I weekenden d. 25. og 26. April var Naked Society tilstede på Finders Keepers marked i København.

Her viste vi et stort udvalg af produkterne fra webshoppen frem, og de blev taget godt imod af folk. Denim er et materiale som appelerer bredt, og det fik vi virkelig også at se på markedet. Hvis du kom forbi siger vi tusind tak for besøget; hvis ikke, så kan du stadig nå at få fat i produkterne på webshoppen.

Love and Care, Naked Society

 

Posted on

Mulighed for både forsendelse og selvhent i december

_MG_1299

Det er i December måned muligt selv at hente dine varer på vores adresse. Hvis du har bestilt nogle varer men gerne vil spare fragt, så kom forbi og hent dem i tidsrummet 10-18 på hverdage. Skriv eller ring først for konfirmation, så du er sikker på der er nogen på adressen.

Lige pt er det ikke muligt at vælge varer i webshoppen uden fragt, dette arbejder vi på. Derfor, ring og giv os din ordrer så pakker vi den og har den klar på det aftalte tidspunkt.

Naked Society
Nybrovej 455
2800 Kgs Lyngby
tlf.: 26371224

Vi modtager gerne ordrer i webshoppen til levering før jul, til og med d. 18. december.

Glædelig Jul – Love and Care Alexandra

Posted on

Forsinket levering i resten af december/ start januar

Jeg, Alexandra er taget til Afrika for at mødes med de fantastiske mennesker som laver vores produkter. I den periode har jeg ikke mulighed for at pakke jeres ordrer. Derfor vil alle ordrer der er lagt i shoppen mellem d. 19. december og den 15. januar først sendes afsted der efter, med levering ca d. 20 januar.

Jeg håber at I vil have tålmodighed i denne periode. Glæd jer til updates fra turen og historier fra vores leverandører.

Love and Care, Alexandra

Posted on

Uh, de gamle (cowboy) bukser – feature i magasinet liv

feature magasinet liv2

Naked Society er i denne måned featured i magasinet liv.

“De fleste har nok flere par jeans liggende i klædeskabet… det gør designer Alexandra Winther Høeg noget ved…” Læs den fine feature i december nummeret af Liv eller ved at klikke på billedet.

Samtidig kan samtlige tasker lavet af genbrugs jeans nu købes i shoppen.

Posted on

Business med god samvittighed – Artikel i Alt for damerne

Naked Society er med i serie i denne uges Alt for damerne.

Uddrag fra artiklen: “..Alexandra, Camilla og Ida gør det, mange af os drømmer om. De gør en forskel med deres arbejde. Hver især har de skabt bæredygtige firmaer, som også hjælper dårligere stillede mennesker..”

Læs hele artiklen i denne uges nummer af Alt for damerne.

Posted on

Fra Jeans til interiørdesign

Pej Gruppen har skrevet om Naked Society på deres site 365design.dk.

Uddrag fra indlægget:

Genbrugsmaterialer og social ansvarlighed er fremtiden. Det har designbrandet Naked Society forstået. De transformerer aflagte jeans til interiør- og livsstilsprodukter og støtter samtidig socialt udsatte kvinder i Afrika

Forestil dig paller med bunker af aflagte jeans. Forestil dig de samme kasserede jeans transformeret om til en smeltedigel af interiør- og livsstilsprodukter.

Naked Society er et socialt ansvarligt designbrand, som designer og producerer puder, tæpper, puffs og tasker af genbrugsmaterialer ud fra ønsket om at udfordre og eksperimentere med traditionelle produktionsmetoder inden for håndværksmæssig forarbejdning.

Alle produkter bliver håndlavet i Danmark og Tanzania. I Tanzania udføres produktionen i samarbejde med en australsk NGO, der uddanner socialt udsatte kvinder som syersker og samtidig giver dem trygge levevilkår.

Produkterne er primært fremstillet af naturlige materialer, f.eks. perler, sisal, hårdt træ, bambus og lokalt vævet stof, men denim er klart det genbrugsmateriale, som spiller den største rolle i deres design…..

 

Læs hele indlægget her

 

Posted on

Genanvendte jeans i Paris

indlæg på kea.dk af Anne Winther

I dag åbner den store designmesse Maison et Objet i Paris. Den danske stand har bæredygtighed som tema, og KEA er repræsenteret med to projekter: smukt broderede puder og tasker fremstillet af genanvendte jeans og læder.

Gamle jeans lavet om til cool tasker. Det er designer af Alexandra Winther Høgh, der står bag Naked Society og taskerne, men med hjælp fra hele fire KEA-studerende, herunder Johanne Stenstrup, det har været inde over processen fra at tegne mønsterdelene og sy prøver op, finde de helt rigtige nitter og produktionssted.

”Men det fedeste har faktisk været indsamlingsdelen på skoler i Københavns-området, fordi jeg fik lov at formidle genanvendelsestanken til lærere, elever og ansatte og gøre dem hooked på, at tekstil kan bruges til andet end affald og Røde Kors – som for eksempel ikke vil have tøjet, hvis der er et lille hul,” siger Johanne Stenstrup, der lige er blevet færdig med 3. semester på Designteknolog på KEA.

Hun skal ikke med på messen i Paris, da Naked Society lancerer en webshop lige om lidt. Her kan man selvfølgelig også købe taskerne, som formentlig kommer til at koste mellem 500 og 1.500 kr.

Projektet har bekræftet Johanne Stenstrup i, at hun skal arbejde med bæredygtighed, når hun er færdig på KEA:

”Der er ikke nogen anden vej for mig en bæredygtig mode. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er der fremtiden ligger.” Derfor har hun også startet en blog om bæredygtig mode, bedremode.nu

Hver taske består af slidstærkt denim fra flere kasserede jeans, der er indsamlet i Danmark. De indsamlede jeans udgør et kalejdoskop af historier om de mennesker, der ejede dem – mænd og kvinder, rige og fattige, unge og gamle. Over tid vil læderet på taskerne også patinere og således tilføje et nyt kapitel til historien.

Walk the talk

Regitze Nehammer underviser i design på designteknolog og fortæller, hvor vigtigt det er, at de studerende bliver en del af reelle projekter med bæredygtighed:

”På den måde er det ikke bare et ord, man bruger, men noget de rent faktisk arbejder med – og hvor vores studerende kan levere varen og få det ud i den store verden.”

I tråd med verden, som udstiller puder med broderier af fugle og huse, er også et KEA-projekt. I Tråd Med Verden er et netværk, som udgøres af flygtninge- og indvandrerkvinder, hvoraf mange aldrig har været på det danske arbejdsmarked før. Formålet er at fremme kvindernes sociale, kulturelle og økonomiske integration i det danske samfund – gennem kvindernes indenfor håndarbejde og design. Det er startet på initiativ af KEA, og både vores undervisere og studerende er involverede.

”I tråd med verden giver de studerende en social bevidsthed. Deres faglighed kommer i spil, men det gøre deres menneskelighed og evne til at kommunikere også. Omvendt får de studerende meget ud af kvindernes store faglighed indenfor for eksempel hækling,” siger Regitze Nehammer.

Puderne som I tråd med verden udstiller på Meson et Objet er broderet af Fatma Kizilkaya, Eleni Bounas og Zahida Pervez. Og kvinderne fra I tråd med verden syer faktisk også for Naked Society. Ligesom Naked Societys hæklede denim poufs bliver produceret i samarbejde med ITMV.

Maison et Objet finder sted i Paris fra 5.-9. September.

se artiklen med flere billeder her